Billede

URK-mentor

Har du nogensinde været i tvivl om noget? Sådan rigtig i tvivl. Hvem gik du til? Din mor, din bedste ven eller måske din klasselærer? Mange unge har ingen at spørge, når behovet presser sig på. En mentor kan derfor være en uvurderlig støtte i hverdagens små og store dilemmaer.

Drømme og problemer kommer i alle former og størrelser - og nogle gange skal man have hjælp til at udleve det gode og løse det svære. Det kan en mentor hjælpe med.

En mentor er en person, der er interesseret i at bringe en ung bedst muligt videre i livet. Man kan tale om alt med en mentor - både det gode, det svære, skole, fritid, venner, hverdagen og fremtidsplanerne. Hvad end man har brug for støtte, vejledning eller et kærligt skub, kan en mentorordning være svaret.