HEADSPACE AARHUS


I headspace Aarhus er vi nogen at tale med. Helt enkelt.

Det er dig, der bestemmer. Det vil sige, at vi taler om netop det, du ønsker, og i det tempo, som du finder naturligt. Intet er for stort eller småt. Det vigtigste er, at du føler dig tilpas og tryg ved at tale med os.

Headspace er en åben ungerådgivning for alle unge i alderen 12-25 år. Vi tilbyder individuelle samtaler og samtaleforløb som handler om lige præcis det du ønsker. Vi arbejder på de unges præmisser, så det er altid dig der bestemmer hvad vi skal om, og hvor mange gange vi skal tale om det.

Vi er en blanding af lønnede og frivillige ungerådgivere, som i fællesskab skaber nogle trygge rammer til støttende, vejledende og rådgivende samtaler. Det er muligt at være 100 % anonym i headspace, og vi har naturligvis tavshedspligt. Kig endelig forbi, hvis du vil høre lidt mere om hvad vi kan tilbyde dig.